De store vanddybder ved Bornholm gør forholdene for lystfiskeri af laks helt ideelle. Skulle vejret være lidt barskt, kan I altid finde en kyst, hvor der er læ, så I kan nyde lystfiskeriet efter hornfisk eller ørred. På grund af Østersøens lave saltindhold og de varierede kyststrækninger er bestanden af ørreder ved Bornholm altid høj. Der er altså god mulighed for at få friskfanget fisk med hjem til sommerhuset, når I vælger lystfiskeri på Bornholm.
Er I til lystfiskeri i ferskvand, finder I et væld af søer, åer og damme på Bornholm. Her kan I blandt andet fange aborrer, ål og gedder. Lystfiskeri på Bornholm er noget helt specielt på grund af den fantastiske natur, der omgiver jer, mens fiskene bider. I kan købe fisketegn til lystfiskeri hos Bornholms Velkomstcenter eller på nettet.
Hos sommerhusbornholm.net kan I nemt og hurtigt finde et sommerhus, der passer til en ferie med lystfiskeri. Lystfiskerhusene er alle udstyret med eksempelvis fryser, så fangsten kan opbevares bedst muligt til ferien er slut. Brug søgeblokken her på siden og find et sommerhus til lystfiskeri.