Som en af Danmarks købstæder emmer Svaneke af historie, kultur og aktivitet. Svaneke er i sandhed en af perlerne på Bornholm. Svaneke bærer præg af at være en af de helt centrale byer i øens historie. Byen er spækket med smukke bindingsværkshuse og gamle købmandsgårde, der strækker sig fra den klippeklædte kyst til byens udkant. De særprægede klippehaver og husene, der er kalket gule, er med til at give Svaneke et helt unikt og meget smukt præg.
Svanekes opblomstringsperiode var i 1700- og 1800-tallet, hvor handelslivet blomstrede. Bornholm ligger på dørtrinet til de indre, danske farvande og mulighederne for handel med de øvrige østerlande lå lige for.
Ikke desto mindre blev Svaneke forbigået, da øens jernbane blev grundlagt i starten af sidste århundrede, men dette har til gengæld resulteret i, at Svaneke ikke på samme måde som øens øvrige byer, har været udsat for kraftig industrialisering, men har bevaret sit lokale særpræg.
Svaneke er kendt for sine røgede sild, og byens enestående udtryk er jo kun med til at understrege det oprindelige i røget fisk fra Bornholm. Men Svaneke er andet end røget sild - Svaneke er blandt andet også kendt for sit mikrobryggeri, der findes midt i byen. I byen finder I også mange spændende spisesteder, museer og gallerier.